Josephine Ernst

Gribskov Kunstforening

 Inviterer til Fernisering

Mandag d. 8.januar 2018 kl.18.00–20.00

Josephine Ernst

Scene- og fotokunstner

Kulturhuset ∙ Skolegade 43 ∙ 3200 Helsinge

Ved ferniseringen serveres en let anretning m. vin og vand.

Udstillingen tages ned den 29 januar 2018

Josephine Ernst

Lidt om mig selv

Med udgangspunkt i min uddannelse og gennem mange års virke som scenograf, har jeg valgt selv at skabe – udenfor teatrets mure – mine egne verdener og fiktive rum.


Jeg arbejder med kontrasten mellem naturen og det menneskeskabte og menneskenes efterladenskaber. Tidens tand er meget fascinerende, for det minder os om livets gang.


Jeg arbejder samtidig også med at bryde fotografiets tradition, som et dokumentarisk medie. Jeg maler med virkeligheden i stedet for blot at vise den, for fotografiet kan sagtens fortælle eventyr, visioner og vise følelser, selvom grundelementerne udspringer fra hverdagen og det, der er tæt på os, som vi ellers ikke har øje for.


Ved at sammensætte foto i flere lag og med fokus på samspillet mellem lys og mørke, forsøger jeg herved at opnå en ny og anderledes virkelighed. Disse lag indeholder samtidigt både flere tider, landskaber eller ting tæt på, som kan fortælle os om livets processer, dets gentagelser og afslutning.

 Mine værker bliver trykt på både lærred, transparent materiale og museumspapir sat i glas og ramme”.

… og om sin inspiration:

Livet er kompliceret og består af mange lag.


Vi ser én ting og forestiller os noget andet – at se – er individuelt.

At vise virkeligheden på en ny måde kan sætte spørgsmål ved dens rigtighed og ved at ophæve virkeligheden visuelt kan det skabe nye synsvinkler.

At lave billeder er at pege på uopdagede ting – at skabe et nyt fokus.

At lave kunst er at ændre.

 At ændre er en kunst.